Nogle af de nyere boldautomater har en indbygget tæller, der sikrer at der kommer det korrekte antal bolde i kurven. Det vil sige, at skal der komme 25 bolde er man 99% sikker på at dette rent faktisk er tilfældet. En stor opgradering fra de ældre typer maskiner, der gav måske 10 af gangen gange 3 for at give f.eks. 30 bolde, men hvor en mindre fejl gjorde at de 30 måske kun blev til 26 eller færre.
Desværre formår de fleste producenter af boldautomater ikke at programmere deres maskiner til at lukke, når der ikke længere kommer flere bolde ud af maskinen, selvom dette ville være oplagt når den nu er forsynet med en tæller.
Derfor er vi nu i færd med at udvikle en ny funktion, der lukker af for alt salg af bolde, når vores software opdager at maskinen er tom. Vi forventer at kunne levere denne funktion til alle maskiner med optisk boldtæller i løbet af efteråret. Alle nye kunder vil få denne monteret gratis, og eksisterende kunder vil få en gratis opgradering ved næste planlagte servicebesøg.
Med den nye funktion minimeres de tilfælde, hvor en golfspiller betaler – med penge eller i point – uden at der kommer bolde ud af maskinen. Resultat: Mindre administration for golfklubben og flere tilfredse golfspillere. Funktionen er selvfølgelig kombineret med Compu Golfs Intelligent boldniveau, der inden automaten løber tør for bolde kan give en advarsel til de relevante personer i klubben.